Meteorologi

Luftfugtighed & nedbør

• : Luftens aktuelle/absolutte fugtighed: det aktuelle vanddampindhold i en luftmasse målt som gram vanddamp/m³ luft.
• : Luftens maksimale vanddampindhold, mætningskurven: ses af figur 2.11 i bogen.
• : luftens relative fugtighed: viser hvor meget vanddamp luften aktuelt indeholder i procent af hvad den kan indeholde ved den pågældende temperatur. (måles med et hygrometer)
• : dugpunktstemperatur: den temperatur en luftmasse skal afkøles til for at være mættet med vanddamp.
• En luftmasses temperatur falder 1 grad per 100 meter den stiger til vejrs.
  • Når luftmassen når dugpunktstemperatur falder temperaturen kun 0,5 grader per 100 meters stigning.
  • Når luftmassen falder, stiger temperaturen 1 grad per 100 meters fald.

Når temperaturen falder (en luftmasse afkøles), kan luftmassen ikke indeholde så meget vanddamp. Når temperaturen når dugpunktet, er luftmassen mættet med vanddamp. Ved yderligere afkøling må luftmassen afgive vanddamp i form af vanddråber (fortætning). Vanddråberne danner tåge.

Nedbørsårsager

1. Stigningsregn
2. Frontregn
3. Varmetordenregn

Luftens tryk

Tryk er “vægten” af den ovenover liggende luft. Trykket måles med et barometer. Trykket måles i hPa (hektopascal) = millibar. Normaltryk i Danmark er 1013 hPa eller millibar. Et lavtryk er et område ved jordoverfladen hvor trykket er lavere end omgivelsernes tryk. Vinde blæser altid fra højere mod lavere tryk. Trykket afbildes med isobarer, d.v.s. linjer gennem punkter med samme tryk.

Coriolis kraft afbøjer alle bevægelser på den nordlige halvkugle til højre i forhold til bevægelsesretningen. Det medfører at, på den nordlige halvkugle:

• vinde, der blæser mod et lavtryk, blæser mod uret og ind mod lavtryket.
• vinde, der blæser væk fra et højtryk, blæser med uret.

Coriolis kraft

afbøjer:

• nordlige halvkugle mod højre
• sydlige halvkugle mod venstre

vindens retning:

• fra højere mod lavere tryk

Solens betydning for lufttemperaturen

• kortbølget indstråling opvarmer jorden
• langbølget udstråling opvarmer luften

Når jorden modtager mere energi ved indstråling end den afgiver ved udstråling, opvarmes den.

• 1. juni står solen højest på himlen i Danmark. (Sommersolhverv)
• 1. december står solen lavest på himlen i Danmark. (Vintersolhverv)
• 1. september: efterårs-jævndøgn (dag og nat er lige lange)
• 1. marts: forårs-jævndøgn (dag og nat er lige lange)

Spørgsmål: Hvorfor bliver sand varmere end vand en solskinsdag?

• vand har højere varmekapacitet.
• energien(lys) trænger langt ned i vand, men kun meget lidt ned i sand
• bølgebevægelse i havet spreder energien dybt ned.
• Havet opvarmes (og afkøles) meget langsommere end landjorden.

Temperaturen bestemmes af:

• stråling
  • solhøjde (årstid, breddekreds, terræn)
  • skydække
  • albedo (reflektion)
  • indstrålingstid (dagens længde)
• beliggenhed i forhold til hav og vind
  • f.eks. vestenvind i Europa
• varmetransport med varme eller kolde vinde
• atmosfærens indhold af drivhusgasser (langsigtet)

Vinde og nedbør ved Ækvator

• Trykforhold:
  • Termiske lavtryk ved Ækvator
  • Dynamiske højtryk nord og syd for Ækvator
• Vinde: NØ- og SØ-passat
• Vindbælterne bevæger sig…
  • …mod nord juni-oktober
  • …mod syd november-marts
• Hele året dækkes Ækvator af nedbørsbæltet

Klimainddeling

• Tropisk
  • Aldrig frost
  • Varmeste måneds middeltemperatur: over 24 - 26 grader
  • Koldeste måneds middeltemperatur: over 15 grader
• Subtropisk
  • Kortvarig, let frost
  • Varmeste måned over 20 - 22 grader
  • Koldeste måned
    • Nordamerika over 10 grader
    • Europa (og resten) over 5 grader
    • Asien over 3 grader
• Tempereret
• Polart
  • Ingen skov
  • Varmeste måned under 10 grader

Naturligt plantebælte

• Tropisk
  • skov
    • regnskov (helårsregn)
    • savanne (tropisk sommerregn)
    • busksteppe (tørt - ikke agerbugsegnet)
  • ørken
• Subtropisk
  • skov (sommerregn eller helårsregn)
  • maki (vinterregn)
  • ørken
• Tempereret
  • skov (meget nedbør)
    • nåleskov (kort, kølig vækstsæson)
    • løvskov (længere, lunere vækstsæson)
  • Græssteppe (prærien i USA, Rusland og Argentina)
  • ørken (ingen nedbør)
• Polart
  • taiga (Sebirien)
  • tundra (Nordskandinavien og Grønland)

Klima-ændringer

Vejrets gennemsnitstilstand over 30 år.

• Kilder
  • Geologiske vidnesbyrd
    • Ændringer i dyre- og plante-liv
    • Moser (Pollenanalyse f.eks. hasseltid, dryastid)
    • Istidslandskaber på “forkerte steder”
  • Iskerne-boringer
  • Historiske “begivenheder”
• Klimavariationer
  • Klimaet varierer periodisk med flere forskellige perioder
  • “Begivenheder” f.eks. meteornedslag, større vulkanudbrud, gasudslip
• Menneskeskabte ændinger ###
  • 
  • 
  • Freon

Jordskælv

• rystelser som følge af pludselige bevægelser
  • sammenstyrtning
  • pladebevægelse
  • m.m.
• måles med en seismograf
  • måles i richterskala (logaritmisk)
    • f.eks. styrke 6 er 10x så stærk som styrke 5
  • 3 bølgetyper
    • P-bølger: trykbølger (som lyd) - går gennem fast og flydende
    • S-bølger: transversalbølger (ledning) - går kun gennem fast
    • L-bølger: overfladebølger